Velkommen til Veflinge-Morud gruppen.
Vi er en lille gruppe med ca 25 spejdere, fordelt på 4 grene. Mini, junior, trop og senior spejdere.
VM gruppen er en del af Skovdam Divisionen, som ligger i Gelsted. Der er i alt 15 grupper i vores division. Vi er en del af DDS- Det Danske Spejderkorps. ( Se mere om korpset og divisionen på www.DDS.dk og http://skovdam.gruppe.dds.dk/ )
Du kommer ind i en patrulje i gruppen. Patruljen består af en Patrulje-Leder (til daglig benævnes PL) og en Patrulje-Assistent (til daglig benævnes PA) samt 3-6 patrulje medlemmer. Vi har møde hver onsdag fra 18.30 til 20.00 og følger skolernes ferier og fridage. Husk at du kan se kalenderen på vores hjemme side: http://veflingemorud.gruppe.dds.dk/
På hjemmesiden vil der være opslag med ture og nyheder. Det er også her man til- og afmelder sig til de forskellige ture og aktiviteter.
Der er ideer til pakkelister til ture.
Kontingent er sat til 400 kr pr. halv år.
Kontingentet forefalder 1/4 og 1/10 .
Vi har vores egen lukkede Facebook gruppe; https://www.facebook.com/groups/427051157442078/?fref=ts .
Anmod om medlemskab så I kan blive godkendt.
Hvis man ikke kan komme til et møde, skal man huske at melde afbud til en leder.
Gerne på sms eller privat besked på Messenger. Hvis man enten møder op til alle møder eller husker at melder afbud, får man ved årets udgang en mødeknap til uniformen.
I sommerhalvåret starter vi med at hejse flaget, så længe det kan hænge oppe under hele mødet mens solen er oppe. Vi har respekt for flaget (honnør) og synger ”Der er ingenting der maner” imens flaget går op.
Når mødet er slut tager vi det ned i stilhed, imens vi holder respekt for flaget ( honnør).
Derefter laver vi rundkreds og synger ”Spejderbror”.
Hvis spejderen på et tidspunkt ønsker at stoppe skal det foregå på den måde at forældre eller værge, henvender sig til den medlemsansvarlige enten direkte, via SMS, Mail eller Messenger. Så det er forældre/værge, der udmelder spejderen, og ikke spejderen selv.
Undlader man at henvende sig til den medlemsansvarlige, og kontingentet forfalder, vil man blive opkrævet fuldt halvårligt kontingent. OBS. efter udmelding vil der komme en sidste kontingent opkrævning, da kontingent betales bagud. Det er vigtigt at få meldt spejderen ud, hvis vedkommende ønsker at stoppe, da gruppen har udgifter til både korps og division for hver spejder der står som aktiv i systemet.
Husk at der ikke må køres ned til hytten. Stil bilen for enden af grusvejen og på gå-ben ned til hytten.